Privatlivspolitik

Sådan passer jeg på dine oplysninger

Her kan du læse, hvilke oplysninger jeg indsamler om dig, hvorfor jeg gør det, hvor længe jeg gemmer dem, og hvilke rettigheder du har. Senest opdateret oktober 2026.

Indhold: Oplysninger · Formål · Modtagere · Opbevaring · Cookies · Dine rettigheder

Dataansvarlig

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger

Jeg er selv dataansvarlig for de oplysninger, jeg behandler om dig. Politikken gælder for kasper-bach.dk og online.kasper-bach.dk.

Kasper Bach
Dongsvej 10, 5854 Gislev
CVR: 42591351
E-mail: kontakt@kasper-bach.dk
Telefon: +45 42 61 21 07

Har du spørgsmål til, hvordan jeg behandler dine oplysninger, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Oplysninger

Hvilke oplysninger jeg indsamler

Hvilke oplysninger jeg får, afhænger af, hvordan du bruger siden og mine ydelser.

Når du tilmelder dig nyhedsbrev, masterclass eller LinkedIn challenge, får jeg dit navn og din e-mail. Køber du et kursus, bootcampen eller et 1:1-forløb, får jeg også dit telefonnummer, din adresse og betalingsoplysninger. Selve kortoplysningerne håndteres af betalingsudbyderen, ikke af mig.

Er du i et forløb hos mig, arbejder vi med dit CV, dine ansøgninger og din LinkedIn-profil, og jeg gemmer noter fra vores møder. Booker du et møde, får jeg dit navn, din e-mail, tidspunktet og det, du selv skriver i bookingen. Deltager du i møder eller webinarer online, kan dit billede og din lyd indgå, hvis du har kamera og mikrofon tændt.

Skriver du til mig, gemmer jeg det, du skriver, og dine kontaktoplysninger. Og når du besøger hjemmesiden, registreres bl.a. IP-adresse, enhed og browser via cookies. Statistikcookies sættes kun, hvis du har sagt ja.

Dit CV og dine ansøgninger kan indeholde oplysninger, du ikke behøver dele med mig, fx om helbred eller dit CPR-nummer. Fjern dem gerne, før du sender materialet. Jeg bruger det kun til at hjælpe dig.

Formål

Hvorfor jeg bruger dine oplysninger

Jeg bruger dine oplysninger til at levere de kurser, forløb og den bootcamp, du har købt, herunder møder og feedback på dit materiale. Det sker på grundlag af aftalen med dig (GDPR art. 6, stk. 1, litra b).

Nyhedsbrev, masterclass, LinkedIn challenge og tilbud på e-mail sender jeg kun, fordi du har givet samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10). Spørgsmål og bookinger besvarer jeg ud fra min legitime interesse i at kunne svare dig (litra f), og fakturaer og regnskab gemmer jeg, fordi bogføringsloven kræver det (litra c).

Statistik over brugen af hjemmesiden og måling af annoncering med Google Analytics og Meta sker kun med dit samtykke via cookiebanneret.

Du kan til enhver tid trække et samtykke tilbage, fx via afmeldingslinket nederst i alle mails eller ved at ændre dine cookievalg. Det påvirker ikke det, der er sket, før du trak det tilbage. Jeg træffer ingen automatiske afgørelser om dig og laver ingen profilering, der har retsvirkning for dig.

Modtagere

Hvem dine oplysninger deles med

Jeg sælger aldrig dine oplysninger. Til at drive forretningen bruger jeg en række leverandører, som behandler oplysninger på mine vegne som databehandlere, og som jeg har databehandleraftaler med.

Hjemmesiden, kurserne, tilmeldinger, e-mails og betaling kører på Simplero, mens domænet ligger hos One.com. Betalinger går gennem Stripe og MobilePay. Møder bookes via Calendly og holdes på Zoom eller Microsoft Teams. Hvis du siger ja til cookies, måler Google Analytics og Meta brugen af siden og annoncering.

Google og Meta er også selvstændigt dataansvarlige for en del af de oplysninger, deres værktøjer indsamler. Du kan læse deres egne privatlivspolitikker på policies.google.com og facebook.com/privacy.

Overførsel til lande uden for EU

Flere af leverandørerne, bl.a. Calendly, Google og Meta, behandler oplysninger i USA. Overførslen sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework, når leverandøren er certificeret, og ellers på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Skriv til mig, hvis du vil have en kopi af grundlaget.

Jeg kan også være forpligtet til at udlevere oplysninger til myndigheder, fx Skattestyrelsen, eller til min revisor.

Opbevaring

Hvor længe jeg gemmer dine oplysninger

Jeg gemmer kun dine oplysninger, så længe der er brug for dem.

Er du tilmeldt nyhedsbrev, masterclass eller LinkedIn challenge, gemmer jeg dit navn og din e-mail, indtil du afmelder dig. CV, ansøgninger og mødenoter fra et forløb sletter jeg 12 måneder efter, at forløbet er slut, medmindre du beder mig om at slette dem før.

Kundeoplysninger og adgang til kurser gemmer jeg, så længe du har adgang, og i 2 år derefter. Fakturaer og regnskabsmateriale gemmer jeg i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører, som bogføringsloven kræver. Henvendelser og bookinger sletter jeg 12 måneder efter sidste kontakt.

Når perioden er udløbet, sletter eller anonymiserer jeg oplysningerne.

Cookies

Cookies på hjemmesiden

Hjemmesiden bruger nødvendige cookies, så den virker. Cookies til statistik og måling af annoncer (Google Analytics og Meta) bruges kun, hvis du siger ja i cookiebanneret.

Du kan se alle cookies, hvem der sætter dem, og hvor længe de gemmes, i cookiepolitikken. Der kan du også læse, hvordan du ændrer dit valg.

Dine rettigheder

Dine rettigheder og muligheder for at klage

Du har ret til at:

  • få indsigt i de oplysninger, jeg har om dig

  • få forkerte oplysninger rettet

  • få dine oplysninger slettet

  • få behandlingen begrænset

  • få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet)

  • gøre indsigelse mod behandlingen, herunder altid mod direkte markedsføring

  • trække dit samtykke tilbage når som helst

Skriv til kontakt@kasper-bach.dk, så svarer jeg inden for en måned.

Klage

Er du utilfreds med, hvordan jeg behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, datatilsynet.dk. Skriv gerne til mig først, så vi kan finde en løsning sammen.

Ændringer

Jeg opdaterer politikken, når jeg tager nye værktøjer i brug, eller når reglerne ændrer sig.

Senest opdateret oktober 2026.

Kasper Bach
Kasper Bach

Råd fra den anden side af bordet

Mine bedste råd om CV, ansøgning og jobsamtale, direkte i din indbakke.

Du kan altid framelde dig igen.

Kasper Bach logo
Kasper Bach logo

Jobrådgivning til dig, der vil tættere på dit næste job.

Hjælp

Om

Kontakt

© 2026 Kasper Bach · CVR 42591351